Sommerhus område

For mange er en nem, hurtig og billig ferie forbundet med en pakkeløsning fra et charterferieselskab eller måske endda en afbudsrejse fra selv samme. Men campingferier er bestemt også et hit, og det behøver slet ikke at være så omstændigt, selv hvis du aldrig har været afsted på camping før. De rigtige campingentusiaster har ofte tonsvis af udstyr, og måske endda en campingvogn, men du kan sagtens finde billigt campingudstyr og komme afsted i din egen, lille bil. Rigtigt campingudstyr er produceret til at veje mindre end normalt, men du kan sagtens udskifte dem med billigere alternativer. Her kan du se, hvad du skal have med på turen.

Telt, pløkker og pløkhammer

En campingvogn er dyr og kræver lidt mere trækkraft, som du ikke nødvendigvis har i din lille Suzuki Alto. Heldigvis er det mindst lige så hyggeligt at campere i telt, så længe man sørger for at have det helt grundlæggende på plads. Køb et godt telt og eventuelt ekstra Tazan pløkker, i tilfælde af at jorden er våd. En pløkhammer gør også livet betydeligt nemmere. 

Teltunderlag, liggeunderlag og soveposer

Hvis i vil have lidt ekstra plads at gøre med, kan det være en god idé, at medbringe et teltunderlag eller en billig presenning, så i kan holde fugten væk. Det er ikke nødvendigt at investere i et gulvtæppe, selv om det ser fancy ud, bare læg et almindelig tæppe hen over for lidt ekstra varme og komfort. Liggeunderlag og soveposer er helt okay at sove på og koster stort set ingenting. 

Lommelygte, lampe og batterier

Man kan sagtens campere uden at have strøm med, hvis man ellers kan leve uden dagligdages bekvemligheder, men lys er næsten uundværligt. Medbring en eller flere lommelygter eller batteridrevne lamper, og husk at få ekstra batterier med. En cykellygte kan sagtens bruges. 

Møbler eller alternativer

Bord og stole fylder meget og er tunge at slæbe med. Til gengæld er det skønt at have noget, at stille sine madvarer på, og ligeledes ikke dårligt at kunne sidde mere behageligt, når man hygger til langt ud på natten. Her kan man med fordel investere i billigt campingudstyr, der kommer i sammenklappelige udgaver, og vejer ekstremt lidt. Ellers kan man nøjes med en skammel eller kasse til at stille sine ting på, og lækre bløde tæpper eller puder derhjemmefra til at sidde på. 

Køleboks og varmeblæser

Sidst men ikke mindst, skal der tages højde for elementerne. Hvis du skal afsted i mere end et par dage og ikke vil leve af tørfoder hele tiden, eller er du afsted i de varme sommermåneder, får du brug for en køleboks til opbevaring af mad og drikkevarer. Hvis du derimod er afsted, når det er koldt eller bare køligt om natten, skal du måske have fingrene i en varmeblæser, så i kan holde varmen. Husk du kan få både køler og varmeblæsere og meget andet, billigt campingudstyr, der kan tilkobles bilen, så du stadig har lidt strøm at gøre med.